Sund kost er vigtig for børns indlæring i skolen.

Mange danskere oplever en udfordring i at få kost og livsstil i balance. Det er et stigende problem i kraft af, at hverdagslivet bliver mere stillesiddende.

Kostvaner anlægges tidligt i livet. Det er derfor vigtigt, at børn vokser op med en forståelse for og fornemmelse af, hvilke fødevarer der indgår i en afbalanceret kost.

Reklamer for fødevarer udgør ikke en væsentlig del af børns opdragelse i sunde kostvaner. Alligevel bør børn ikke motiveres til at spise fødevarer med højt indhold af sukker, fedt og salt gennem reklamer i de medier, der er rettet til børn.

Ved at tilslutte sig Kodeks for Fødevarereklamer til børn tager du som udbyder af fødevarereklamer del i det fælles ansvar for at give børn en god start på sunde kostvaner.

Kodeks er en frivillig aftale, der bygger oven på eksisterende regler. Det stiller krav til den enkelte udbyder, når der skal foretages en vurdering af budskaber og medievalg i forhold til formålet med Kodeks. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dine aktiviteter er omfattet af Kodeks, kan du finde yderligere information i vejledningen eller henvende dig til Forum for Fødevarereklamer.

Her på siden findes links til de regler, som vi i Forummet mener, det er særligt vigtigt at være opmærksom på, hvis du ønsker at annoncere for fødevarer eller i medier, hvor børn er målgruppen. Forummet kan ikke garantere, at listen til enhver tid er opdateret eller fyldestgørende.

Kodeks for Fødevarereklamer til børn bygger oven på eksisterende lovgivning, herunder Fødevareloven og Markedsføringsloven.

I forbindelse med udarbejdelse af reklamer er det nødvendigt at orientere sig i den relevante lovgivning og vejledning. Forummet finder visse paragraffer særligt relevante i forhold til børn og fødevarer.

• Markedsføringsloven
• Forbrugerombudsmandens vejledning
• De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt 
• Reklamebekendtgørelsen
• Fødevareloven
• Fødevareforordningen

Markedsføringsloven (Lov nr. 1216 af 25. september 2013) - uddrag

God markedsføringsskik § 1. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.
Stk. 2. Markedsføring, der angår forbrugernes økonomiske interesser, må ikke være egnet til mærkbart at forvride deres økonomiske adfærd.

Vildledende og utilbørlig markedsføring
§ 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.
Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler for specifikke former for markedsføring, som i medfør af EU-regulering under alle omstændigheder anses for at være urimelige i forbrugerforhold.

Markedsføring rettet mod børn og unge
§ 8. Markedsføring rettet mod børn og unge skal være udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge.
Stk. 2. Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler.
Stk. 3. Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.

Forbrugerombudsmandens vejledning om Børn, unge og markedsføring (juli 2014) -uddrag

1.2 Formål 
Erhvervsdrivende, der markedsfører sig over for børn og unge, skal efter markedsføringslovens § 8 udforme deres markedsføring på en måde, der tager særlig beskyttelsesbehov, som denne målgruppe har, da børn og unge ikke har den fornødne erfaring til at foretage objektive vurderinger i forhold til reklamer og lader sig påvirke af det umiddelbare uden overvejelser. Vejledningen indeholder en gennemgang af, hvilke krav markedsføringsloven stiller til erhvervsdrivendes markedsføring, når den er målrettet børn og unge. Vejledningen indeholder desuden et afsnit om selvregulering, hvor de normer som erhvervslivets selv har formuleret også er en del at bedømmelsen af, om der foreligger en overtrædelse af markedsføringsloven.

De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt til markedsføring via sociale medier af 3. maj 2012 

4. Markedsføring over for børn og unge under 18 år
   Kravene og anbefalingerne i punkt 1 – 3 og punkt 5 i dette standpunkt gælder også ved markedsføring rettet mod børn og unge med de skærpelser, der angives i nærværende punkt. Herudover gælder de særlige regler, som er fastsat i de enkelte landes lovgivning om markedsføring rettet mod børn og unge.
   4.1. Det skal være åbenlyst for den aldersgruppe, som den erhvervsdrivende henvender sig til, at der er tale om markedsføring.
   4.2. Erhvervsdrivende skal udforme deres markedsføring under særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som bevirker, at de er lette at påvirke og nemme at præge.
   4.3. Erhvervsdrivende skal tage særligt højde for, om reklamens form og indhold og produktets art giver anledning til, at der skal tages særlige hensyn for at beskytte den
   aktuelle målgruppe.
   4.4. Erhvervsdrivende må ikke direkte opfordre eller tilskynde børn til at købe eller til at overtale deres forældre eller andre voksne til at købe deres produkter.
   Om markedsføringen opfordrer eller tilskynder til køb må vurderes konkret. Denne vurdering skal foretages ud fra barnets perspektiv ved, at der tages hensyn til alder,
   udvikling og andre forhold, som gør børn særligt sårbare. Ved den konkrete vurdering tillægges blandt andet følgende momenter betydning:
   4.4.1. Hvor klart er købsopfordringen formuleret, herunder hvilket indtryk der skabes. Det vil være en direkte opfordring til køb, hvis markedsføringen indeholder tekst som fx: ”gå ud og køb bogen” eller ”bed din mor om at hente varen i den nærmeste forretning”.
   4.4.2. Hvordan er markedsføringen rettet mod barnet. Er markedsføringen fx sendt via et medie, som retter sig direkte og individuelt til barnet.
   4.4.3. Hvor let er det at købe det markedsførte produkt. Er det fx muligt at klikke på et link, hvorved der kan foretages et køb. Det vil umiddelbart være en opfordring til køb, hvis der af markedsføringen fremgår en tekst, hvor der står ”køb her”, hvorved der er indsat et link til en side, hvor man kan foretage et køb.
   4.5. Erhvervsdrivende må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold, anvendelse af rusmidler, herunder alkohol, eller anden farlig og hensynsløs adfærd eller på anden måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler.
   4.6. Erhvervsdrivende må ikke markedsføre produkter, som børn efter den nationale lovgivning ikke kan indgå aftale om, fx alkohol og cigaretter.
   4.7. Erhvervsdrivende bør ikke benytte børn og unge i salgs- og markedsføringsøjemed, herunder som salgskanal, som fx vennehvervning og lignende.
   4.8. Erhvervsdrivende bør ikke opfordre til, at brugere af det sociale medie skal dele markedsføring, hvis markedsføringen særligt henvender sig til børn og unge.
   4.9. I det omfang markedsføringsreglerne indeholder forbud mod markedsføring af bestemte produkter over for børn og unge, har erhvervsdrivende pligt til løbende at anvende de bedst mulige tekniske foranstaltninger, som kan kontrollere alderen på brugerne af det sociale medie, som markedsføringen viser sig for.
   4.9.1. Hvis erhvervsdrivende fx ønsker at markedsføre alkoholholdige produkter via det sociale medie, skal den erhvervsdrivende gøre, hvad der er muligt for at sikre sig, at markedsføringen alene retter sig mod brugere over 18 år. Dette gælder også markedsføringsindhold fra den erhvervsdrivende, som brugere af det sociale medie har mulighed for at dele.

Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn (bekendtgørelse nr. 801 af 21. juni 2013)

• § Se bekendtgørelsen - alle paragraffer er relevante.

Fødevareloven (Lov nr. 1238 af 18. december 2012) - uddrag

• 14. Reklamer for fødevarer, mærkning og præsentation af fødevarer, herunder deres form, fremtræden eller indpakning, de anvendte indpakningsmaterialer, den måde, hvorpå varerne er arrangeret, og de omgivelser, hvori de udstilles, samt de informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede eller være egnet til at vildlede.
  Stk. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse i tilfælde, som ikke er omfattet af artikel 16 i fødevareforordningen.

Fødevareforordningen - Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 - uddrag

Artikel 2: Definition af "fødevarer"
I denne forordning forstås ved "fødevarer" (eller "levnedsmidler") ;alle stoffer eller produkter, som, uanset om de er uforarbejdede eller helt eller delvis forarbejdede, er bestemt til eller med rimelighed må antages at skulle indtages af mennesker.

"Fødevarer" omfatter drikkevarer, tyggegummi og ethvert stof, herunder vand, der bevidst tilsættes fødevarer i forbindelse med deres fremstilling, tilberedning eller behandling.

"Fødevarer" omfatter vand efter det sted, hvor kravene skal overholdes, som defineret i artikel 6 i direktiv 98/83/EF, og uden at dette berører kravene i direktiv 80/778/EØF og 98/83/EF.

"Fødevarer" omfatter ikke:
a) foder
b) levende dyr, medmindre de er forberedt til markedsføring med henblik på anvendelse som menneskeføde
c) planter, inden de høstes
d) lægemidler i den i Rådets direktiv 65/65/EØF (1) og 92/73/EØF (2) anvendte betydning
e) kosmetik i den i Rådets direktiv 76/768/EØF (3) anvendte betydning
f) tobak og tobaksvarer i den i Rådets direktiv 89/622/EØF (4) anvendte betydning
g) narkotiske eller psykotrope stoffer i den betydning, hvori disse begreber anvendes i De Forenede Nationers enkeltkonvention af 1961 om narkotiske midler og De Forenede Nationers konvention af 1971 om psykotrope stoffer
h) restkoncentrationer og forurenende stoffer.